Kursus

Et godt liv med kroniske smerter

Flytfokus tilbyder kurset

”Et godt liv med kroniske smerter”

Målgruppe

Kurset er for dig, der har langvarige eller kroniske smerter, og vil have kontrol over smerterne, så du får det ud af hverdagen, som betyder mest for dig. Vi giver dig værktøjerne og viser retningen, men du kommer selv til at gå vejen. Du behøver ikke at have en diagnose eller henvisning fra lægen for at deltage.

Kursusindhold

Kurset kombinerer forskellige smertemestringsværktøjer med fysisk træning. Du vil blive vejledt i metoder til håndtering af smerte, hvordan du opnår en bedre balance mellem aktivitet og hvile og hvad du kan gøre for at få en bedre søvn. Vi vil arbejde med muligheder for håndtering af træthed og du vil lære teknikker til at sætte realistiske mål og nå dem. Undervejs i forløbet vil du blive præsenteret for teknikker, der kræver øvelse for at fungere godt. Det er en fordel, hvis du har mulighed for at afprøve dem løbende undervejs i kurset. Kurset giver mulighed for sparring på de udfordringer, som netop du står med i forhold til din smerteproblematik. Det hele foregår på små lukkede hold med max 8 deltagere.

I dette kursus får du en unik mulighed for at arbejde med dine smerter på flere niveauer samtidig. Du får mulighed for sparring undervejs på de mentale udfordringer, du kan møde ved opstart af fysisk træning, og du har mulighed for at afprøve nogle af smertehåndteringsteknikkerne under træning

Hvad får du

  • Opstartssamtale, hvor vi sammen afdækker hvad dine udfordringer er i forhold til din smerter.
  • To vejninger med kropsanalyse indeholdende bl.a. vægt, fedtprocent måling, BMI og måling af muskelmasse
  • 12 timers instruktion og workshop med fokus på smertehåndtering
  • 12 timers fysisk træning målrettet dine behov
  • Afslutningssamtale, hvor vi sammen stiller skarpt på dine nye fokusområder.

Hvordan er kurset opbygget

Vi mødes to gange om ugen. Hver gang vi mødes, vil der være oplæg og træning. Hvert modul vil være af en times varighed, med en kort pause imellem.

Efter kurset vil du være i stand til at navigere i din hverdag med større bevidsthed og flere handlemuligheder i forhold til dine smerter. Du vil have gode forudsætninger for at kunne lave dig en hverdag, med fokus på dine ønsker og behov.

Hvem er vi

Pernille Skovsgaard har mange års erfaring som privatpraktiserende fysioterapeut. Desuden har hun i en årrække været instruktør på forskellige hold i Go form. Pernille har en bred erfaring med behandling og træning af skader og sygdomme i muskler, knogler og led. Pernille er desuden uddannet GLA:D terapeut.

Susan Holm Walentin er uddannet instruktør i Lær at tackle kroniske smerter og Lær at tackle kronisk sygdom. Susan har i en årrække undervist i smertehåndtering i forskellige regi i blandt andet Faxe Kommune og Lær at tackle kroniske smerter og kronisk sygdom for Kalundborg kommune. Susan er desuden uddannet VægtStopRådgiver.

Susan Holm Walentin varetager oplæg og workshop, Pernille Skovsgaard står for den fysiske træning.

Hvor holder vi til

Det hele foregår i Go forms lokaler, Hareskovvej 19E, 4400 Kalundborg.

Pris og tilmelding

Udbydes igen i starten af 2020.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Susan på telefon 42800283 eller mail kontakt@flytfokus.nu